Nyheder

Tusinder kom til Kunst & Antikmessen

offenligtgjort: 2016-04-06

Fire dage med antikviteter kulminerer i weekenden. 75 udstillere fylder Compass Congress Center

RØDEKRO oktober 2015: Danmarks største Kunst og Antikmesse blev afviklet i Compass Congress Center i Rødekro, hvor cirka 75 udstillere fra Danmark, Sverige samt Tyskland står klar til at møde publikum. Der er tale om en anerkendt udstilling af antikviteter, samlerobjekter, design og kunst. Det er Compass Fairs

Skandinaviens største messearrangør, der står bag endnu en udgave af den store antikmesse. – Sidste år havde vi knap 11.000 besøgende på messen her i Rødekro, og forventer mindst lige så mange i år, fortæller Martin Boilesen fra Compass Fairs. – Vi oplever flere yngre gæster, som har fået øjnene op for antikviteter og retro. De vil nemlig gerne mikse gammelt og nyt, når de indretter boligen.

Derfor er mange på udkig efter sjove, gamle ting, der kan mikses med nye møbler. Kunst & Antikmessens slogan er “Fortidens trends – Nutidens inspiration”, som opsummerer indholdet på messerne vældigt godt, blandt andet også fordi det de seneste år er blevet in med antikviteter og retroeffekter i den moderne boligstil, fortsætter Martin Boilesen. Udvalget består af alt lige fra antikke møbler og guldalderkunst til malerier, porcelæn, legetøj, smykker og alverdens samlerobjekter.