At købe et antikt ur er en investering i både historie og håndværk, men markedet er desværre fyldt med kopier og ure, der er ældre, end de ser ud til. For at sikre dig ægte vare, er det afgørende at vide, hvad du skal kigge efter. Denne artikel guider dig gennem de vigtigste kontrolpunkter, så du trygt kan handle på antikmesser og hos danske forhandlere.
Urværket – hjertet af autenticiteten
Det første og vigtigste skridt er at undersøge selve urværket. Et ægte antikt ur har ofte et mekanisk værk, der er stemplet med producentens navn, serienummer og eventuelt kvalitetsmærker som “Swiss Made” eller “Jewels”. Se efter graveringer på værkets broer og plader – de skal være skarpe og præcise, ikke slørede eller overfladiske. Hvis du har mulighed for at åbne uret (eller få en kyndig til at gøre det), så tjek om værket ser brugt og patineret ud i overensstemmelse med alderen. Et alt for nyt og skinnende værk i et gammelt ur er et faresignal.
Vær opmærksom på, at mange forfalskninger bruger billige kvartsværker i stedet for mekaniske. Træk kronen ud – hvis sekundviseren tikker i stedet for at glide jævnt, er det sandsynligvis et kvartsur. Antikke ure er n12sten altid manuelle eller automatiske. På danske antikmesser kan du ofte få en urolog til at vurdere værket, inden du køber. Læs mere i vores guide Antikke ure – genkend ægthed.
Urkassen og materialer
Metalkvalitet og stempler
Tjek urkassens materiale. Ægte antikke ure er ofte fremstillet i sølv, guld, stål eller messing. Se efter stempler på kassens bagside eller indvendigt: for sølv er det “925” eller et sølvstempel som “Sølv” eller “Sterling”; for guld er det “585” (14K) eller “750” (18K). Danske ure fra 1900-tallet kan have et dansk sølvstempel med tre tårne eller et kronet stempel. Hvis stemplet ser groft eller ujævnt ud, kan det være en efterligning.
Vær også opmærksom på vægten – et guldur føles tungere end et messingur af samme størrelse. Mange forfalskninger bruger billige legeringer med en tynd forgyldning. En test med en magnet kan afsløre stål, men ægte guld og sølv er ikke magnetiske. Hos danske forhandlere som Antikvitet & Design i København eller på messer som Antikmesse.dk kan du bede om en materialetest.
Glas og krystalg
Antikke ure har typisk et glas af mineralglas eller akryl, men ældre ure (før 1950) har ofte et pleksiglas, der kan have små ridser og en let gulnet patina. Moderne safirglas er ekstremt hårdt og næsten ridsefrit – hvis et ur påstås at være fra 1920’erne og har safirglas, er det højst sandsynligt en kopi. Kig efter en lille “hævet” glas (dome) over viserne, som var almindeligt på lommeure og tidlige armbåndsure.
Skive og visere
Urskiven (cifrepladen) er et af de mest efterlignede elementer. Ægte antikke urskiver er ofte håndlakerede med emalje eller trykt med ældre teknikker. Se efter ujævnheder i trykket, små bobler i emaljen eller en let “craquelure” (sprækker) – tegn på alder. Moderne reproduktioner har perfekt tryk og glat overflade. Viserne skal matche urkassens alder: for eksempel var Breguet-visere (med åben cirkel) populære i 1800-tallet, mens Art Deco-visere (geometriske) hører til 1920’30’erne. Undersøg om viserne er originale; udskiftede visere kan ofte ses ved, at de ikke helt passer til skivens markeringer.
En anden ting at tjekke er, om urskiven er original eller en “redial” (ommalet). Mange ure har fået nymalet skive for at se flottere ud, men det sænker værdien betydeligt. Se efter om bogstaverne er lidt “fedtede” eller om der er overskydende maling ved kanterne. Hvis du er i tvivl, så spørg sælgeren, om skiven er original – på danske antikmesser skal sælgere oplyse om sådanne ændringer i henhold til god handelsskik. Læs vores artikel Loppemarkeder i København for tips til at finde pålidelige forhandlere.
Stemplet på værket og kassen
Stempler er urets fødselsattest. Ud over materialestempler findes der mærker for urproducenten, værkproducenten og eventuelt en kvalitetsbetegnelse som “Chronometer” eller “Precision”. Kendte schweiziske mærker som Patek Philippe, Vacheron Constantin og Audemars Piguet har meget detaljerede stempler, der er svære at forfalske. Danske urmærker som Urban Jürgensen og Jules Jürgensen har ofte stempel med “København” eller “Copenhagen”. Tjek at stemplerne på kassen og værket matcher hinanden – for eksempel skal serienummeret på værket ofte svare til nummeret på kassens inderside. Hvis numrene er forskellige, kan uret være sammensat af dele fra forskellige ure.
Vær opmærksom på, at nogle forfalskninger bruger ægte stempler fra gamle ure, men sætter dem i en ny kasse. Sammenlign derfor stemplernes patina med resten af uret – et stempel, der ser helt nyt ud på et gammelt ur, er mistænkeligt. På antikmesser kan du medbringe en lup (10x forstørrelse) for at inspicere stemplerne nøje. For mere information om vurdering, se Vurdering af antikviteter online.
Remmen og spændet
Remmen er ofte udskiftet, men spændet kan sige noget om urets ægthed. Mange originale spænder er stemplet med producentens logo eller materiale. Se efter slid på spændet, der matcher urets alder. Hvis uret har en original læderrem, vil den typisk være tør og måske revnet – en helt ny rem er forventelig, men sørg for at spændet er originalt. For armbåndsure i guld eller sølv kan lænker have led, der er loddet eller presset; moderne kopier har ofte svejsninger, der ser anderledes ud.
Husk, at et antikt ur sjældent har en original rem, så det er ikke et stort problem, men det kan påvirke prisen. En original rem med spænde kan øge værdien med 500-2000 DKK afhængigt af mærket. På danske messer kan du finde specialister, der kan hjælpe med at autentificere remmen.
Dokumentation og proveniens
Jo mere dokumentation, desto bedre. Originale papirer, garantibeviser, æsker eller fakturaer fra købstidspunktet er stærke beviser på autenticitet. Hvis uret har en kendt historie – for eksempel at det har tilhørt en kendt person eller er købt hos en anerkendt forhandler – så bed om at se dokumentationen. Vær dog opmærksom på, at også dokumenter kan forfalskes. Tjek om papiret ser alderssvarende ud (gulnet, skrøbeligt) og om signaturen er ægte. For danske ure kan du søge i arkiver hos Det Danske Urmuseum eller hos Kunstindustrimuseet for at verificere oplysninger.
På antikmesser har sælgere ofte en beskrivelse af urets historie. Spørg ind til, hvor de har uret fra, og om de har nogen baggrundsviden. En troværdig sælger vil kunne fortælle om urets tidligere ejere eller værksted. Læs vores guide Den komplette guide til at handle antikviteter på danske messer og loppemarkeder for flere råd om at stille de rigtige spørgsmål.
Prisen som indikator
Prisen kan ofte afsløre en forfalskning. Hvis et ur, der normalt koster 20.000 DKK, sælges for 2.000 DKK, er der højst sandsynligt noget galt. Undersøg markedspriser for den specifikke model hos danske forhandlere som Lauritz.com eller på Antikmesse.dk. Vær opmærksom på, at ure fra kendte mærker som Omega, Rolex eller Longines har et stort marked for kopier. Et ægte Omega fra 1950’erne kan koste 5.000-15.000 DKK, mens en forfalskning ofte sælges for under 1.000 DKK. Brug din sunde fornuft – hvis tilbuddet er for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis.
På danske antikmesser kan du forvente at betale en fair pris, men der er stadig mulighed for at forhandle. Læs vores artikel Forhandlingsteknik på messe for at få tips til at opnå en god handel uden at gå på kompromis med kvaliteten.